Om os

Jordbrugsfonden SamsØkologisk arbejder for at omdanne Samsøs mange smukke og idylliske landbrug til 100% økologiske modeller. Gennem investeringer og opkøb af landbrug, kan JSØ øge skabelsen af et økologisk miljø på Samsø.

Gennem mange år har danske landmænd ejet deres egne landbrug. Hvervet og gården er gået i arv og ofte var børn af landmænd fra fødslen af sat på en kurs, der ledte til at de selv skulle blive landmænd. Sådan er det ikke længere. Mange mindre landmænd har ikke nogen at sende gården videre til, og bliver derfor nødt til at sætte gården til salg.

 
 

Oftest bliver gårdene opkøbt at større landbrug, da den økonomiske investering vokser mange over hovedet, og sætter strenge krav til landmændene, der fra første dag skal tænke i profitmaksimering. En prioritet, der gør det svært at føre drømmene om et 100% økologisk landbrug ud i livet.

Med disse udfordringer foran sig er landmænd og økologer tvunget til at tænke i utraditionelle baner, og det er netop denne tanke, der ligger bag oprettelsen af Jordbrugsfonden Økologisk Samsø. Fonden har til formål at opkøbe eksisterende landbrugsejendomme og jord og forpagte dem ud til håbefulde økologer, der kan være med til at føre Samsø til front i den økologiske udvikling.

Jordbrugsfonden skal således skabe bedre forhold for økologi og bæredygtighed. Samtidig skal den føre an i udviklingen af økologiske tiltag på Samsø. Oveni skal den skabe arbejdspladser på øen, og øge tilflytningen til Samsø.

Konceptet er nyt herhjemme, men har bevist sit værd i andre lande rundt omkring i Europa. Herhjemme har vi tidligere oplevet eksepmpler på flere mennesker, der sammen har investeret i en enkelt gård med formål at skabe et økologisk levefællesskab.

Jordbrugsfonden er etableret i henhold til Landbrugslovens- og Erhvervsstyrelsens regler. Udover driftsoverskuddet, genererer kapital gennem gaver, frivillige bidrag, sponsorater og lån.

 

 

Gennem følgende syv fokuspunkter arbejder Jordbrugsfonden SamsØkologisk for at nå sine mål.

  • Opkøb og bortforpagtning af landbrugsejendomme, der skal dyrkes 100% økologisk.
  • Udvikling og opstart af projekter/virksomheder, der vil udvikle, bearbejde, forædle og/eller sælge økologiske produkter fra landbrug på Samsø.
  • Støtte af initativer, der bringer landmænd og fødevareproducenter tættere sammen.
  • Udvikling og af uddannelse og forsøgsmæssige tiltag på Samsø i relation til bæredygtighed, økologi og fødevarer.
  • Udvikling og opstart af tiltag omkring bæredygtig bosætning og levefællesskaber på Samsø baseret på økologi.
  • At fremme sociale tiltag i forbindelse med fondens aktiviteter f.eks. at involvere udsatte beboere i driften af de økologiske landbrug.
  • At skabe gennemskuelighed og interesse for landbrugenes arbejde og den daglige drift. 

Jordbrugsfonden SamsØkologisk vil arbejde for alt dette, og samtidig for at gå i front for andre landbrug på Samsø, i Danmark og resten af verden.